Er du ingeniør eller studerende?

Vil du fortælle unge, hvem ingeniører er? Så bliv en af vores profiler.

Læs mere

Emil Hagstrøm

Tilbage til søgesiden

Emil Hagstrøm - 29 år - Byggeri og Anlæg

Det vil jeg forandre

Jeg har altid gerne villet være med til de helt store prestigeprojekter, som for eksempel Storebæltsbroen (som jo allerede er blevet bygget) og den nye Femern-forbindelse, fordi alle kender til dem. Jeg har senere fundet ud af, at det ikke længere nødvendigvis er drømmen. Drømmen er nu at levere fejlfrie, optimerede tekniske løsninger uanset størrelsen på byggeriet. Jeg har valgt at specialisere mig inden for geoteknik, der er en ingeniørvidenskab, som handler om, hvordan bygninger spiller sammen med underlaget. Og selv om det var ret sent på studiet, at jeg fandt ud af, at det var det, jeg ville, så har det vist sig at være det helt rigtige. Der er brug for geoteknikere i alle byggerier. Uanset om det er en bro, et højhus, en tunnel eller Hr. og Fru Jensens lille skur, og uanset om det er lavet af beton, træ eller stål, så skal det funderes på/i jorden.

Derfor valgte jeg en ingeniøruddannelse

Jeg valgte uddannelsen Byggeri og Anlæg fordi jeg har været interesseret i byggeri, arkitektur, fysik og matematik lige så længe, jeg kan huske. Min far viste mig alle mulige fysikforsøg og tog mig tit med på Experimentarium. Jeg kan tydeligt huske, at Storebæltsbroen var i gang med at blive bygget, da jeg var lille. Hver gang vi skulle besøge familie i Jylland, og vi sejlede over bæltet, studerede min far og jeg, hvor langt de var nået, og hvor høje pylonerne nu var blevet - det var meget spændende at følge med i og altid et af højdepunkterne på turen. Da jeg skulle vælge uddannelse, blev det derfor bygningsingeniør, da det kombinerede alle mine interesser.

Det bedste ved min uddannelse 

Et kæmpe plus ved uddannelsen har været, at vi har haft så stor valgfrihed. Jeg har helt selv kunnet skræddersy min dag og vælge de fag, som har haft størst interesse eller relevans. Det bedste har dog været at se, hvordan matematik og fysik kan bruges til at beskrive alt omkring os og hvor meget det rent faktisk bliver brugt i hverdagen af forskellige ingeniører.

Fremtidsmulighederne med min uddannelse 

Bygningsingeniøren må være den bredeste betegnelse inden for ingeniørfaget. Der er så mange forskellige muligheder på studiet og på jobmarkedet efterfølgende. Mange af mine studiekammerater laver vidt forskellige ting i dag: Der er en, der sætter ild til bygningsmaterialer, for at finde ud af, hvor lang tid de kan holde i en brand. Der er en, der sidder hos en betonelementfabrik på Bornholm og designer betonelementer. Der er en, der laver vindmøllefundamenter hos en stor rådgivende ingeniørvirksomhed. Der er en, der er byggeleder på en byggeplads. Der er en, der dimensionerer fremtidens kloakker, som leder regnvand væk fra byerne ud til havene, så byerne ikke bliver oversvømmet ved skybrud. Og så er der mig, der arbejder med alt inden for fundering og  geoteknik.

SE FILM MED INGENIØRER:

Her kan du læse til ingeniør

Esbjerg
AAU Esbjerg
Herning
VIA University College
AU Herning
Horsens
VIA University College
Kalundborg
University College Sjælland
København
AAU København
DTU i Lyngby og Ballerup
Odense
Syddansk Universitet
Sønderborg
SDU Sønderborg
Aalborg
Aalborg Universitet
Aarhus
VIA University College
Aarhus Universitet

Se hvor Emil kan arbejde

Geo
MOE
Microsoft
PJD
Scandinavian Micro Biodevices
R&D
FMC
Haldor Topsoe
AU
DONG Energy
Steinwurf
Coloplast
Kirkholm
COWI
NNE
Plastindustrien
HOFOR
Insero
Relibond
Energinet.dk
Chocolate Cloud
Novo Nordisk
Huawei
Gomspace
Universal Robots
Vestas
NNIT
AAU
Alectia

Bliv klogere på Ingeniøruddannelserne

  • Du kan vælge at læse til enten diplomingeniør eller civilingeniør.
  • Diplomingeniøruddannelsen varer 3½ år og inkluderer et halvt års praktik. Herefter kan du gå direkte ud i job eller tage en overbygning til civilingeniør.
  • Du kan også vælge at starte på en femårig civilingeniøruddannelse, som består af en bacheloruddannelse (3 år) efterfulgt af en kandidatuddannelse (2 år).
  • Her kan du læse mere om ingeniøruddannelser i Danmark. 
Læs mere

Instagram

@instaingenior