Er du ingeniør eller studerende?

Vil du fortælle unge, hvem ingeniører er? Så bliv en af vores profiler.

Læs mere

Jonathan McGowan

Tilbage til søgesiden

Jonathan McGowan - 25 år - Fysik og nanoteknologi

Det vil jeg forandre 

Gennem mit studie er der så mange nye muligheder, som jeg har fået øjnene op for. Så det er svært at koncentrere sig om bare én. I starten ville jeg bare gerne være med til at udvikle seje ting, som kunne være alt fra smartphoneskærme til missilskjold. På det seneste er jeg dog blevet mere interesseret i at lede efter problemer, som almindelige mennesker har i dagligdagen, for så at prøve at løse dem med teknologi. Det kan være meget lavpraktisk, såsom at finde en bedre måde at rulle gardiner op på, eller mere højteknologisk, hvor jeg arbejder med fabrikation af helt ny microchip-teknologi på universitetets forskellige faciliteter.

Derfor valgte jeg en ingeniøruddannelse 

Da jeg blev færdig som student på alment gymnasium, var jeg i tvivl om, hvad jeg ville. Jeg havde haft mange interessante fag, men naturvidenskaben, og især matematik og fysik, sagde mig klart mest. Jeg overvejede at søge ind på lægestudiet men besluttede mig til sidst for at læse til ingeniør, fordi jeg altid har været interesseret i, hvordan tingene omkring mig fungerer, og hvordan den viden kan udnyttes i mit eget liv.

Det bedste ved min uddannelse 

Friheden til selv at udforme en studieplan med alle de fag, der er mest interessante, har været en kæmpe fordel. Især i forhold til mine andre venner, som læser steder, hvor forløbene er meget mere fastlåste og uden mulighed for at prøve spændende fag af på andre institutter end ens eget. Derudover var det også monster fedt at være på udveksling i Singapore. Det var en kæmpe oplevelse, som jeg ikke ville være foruden og som har fået mig til at vokse både som ingeniør og som menneske.

Fremtidsmulighederne med min uddannelse 

Der er mange veje, jeg kan gå, når jeg bliver færdig, og jeg er stadig usikker på, hvilken der er bedst for mig. Jeg har venner, som har startet deres egne firmaer og senere butikker med hjælp fra investorer. Og andre arbejder for store internationale virksomheder, som konsulenter for andre firmaer eller som ledere i udviklingsafdelinger. Det eneste jeg kan sige, er, at alt er muligt med en vision, hårdt arbejde og en ingeniørgrad i bagagen. Og hvis man så har det helt vildt fedt under uddannelsen, er det jo bare en bonus. 

SE FILM MED INGENIØRER:

Her kan du læse til ingeniør

Esbjerg
AAU Esbjerg
Herning
VIA University College
AU Herning
Horsens
VIA University College
Kalundborg
University College Sjælland
København
AAU København
DTU i Lyngby og Ballerup
Odense
Syddansk Universitet
Sønderborg
SDU Sønderborg
Aalborg
Aalborg Universitet
Aarhus
VIA University College
Aarhus Universitet

Se hvor Jonathan kan arbejde

Chocolate Cloud
Huawei
R&D
Vestas
FMC
Coloplast
HOFOR
Plastindustrien
Energinet.dk
AU
Novo Nordisk
NNE
COWI
Orbicon
NNIT
Relibond
Insero
DONG Energy
PJD
Alectia
AAU
Haldor Topsoe
Gomspace
Microsoft
Geo
Kirkholm
Scandinavian Micro Biodevices
Steinwurf
MOE
Universal Robots

Bliv klogere på Ingeniøruddannelserne

  • Du kan vælge at læse til enten diplomingeniør eller civilingeniør.
  • Diplomingeniøruddannelsen varer 3½ år og inkluderer et halvt års praktik. Herefter kan du gå direkte ud i job eller tage en overbygning til civilingeniør.
  • Du kan også vælge at starte på en femårig civilingeniøruddannelse, som består af en bacheloruddannelse (3 år) efterfulgt af en kandidatuddannelse (2 år).
  • Her kan du læse mere om ingeniøruddannelser i Danmark. 
Læs mere

Instagram

@instaingenior