Kristoffer Krüger
Kristoffer Krüger - 23 år - Elektrisk energiteknologi
Det vil jeg forandre
Jeg elsker at være innovativ, og ingeniørfaget som helhed lægger utroligt meget op til at skabe noget nyt. Man skal tænke i nye baner som ingeniør, men man kan omvendt også forsøge at forbedre et allerede eksisterende produkt. Jeg har været iværksætter lige siden, jeg startede.
Derfor valgte jeg en ingeniøruddannelse
Jeg valgte uddannelsen Elektrisk Energiteknologi først og fremmest fordi jeg interesserer mig meget for naturvidenskaben. Jeg er ikke nogen tal-nørd, men jeg har en naturlig nysgerrighed når det kommer til naturvidenskaben, Da jeg er meget praktisk anlagt, så var det i virkeligheden ikke nogen svær beslutning.
Det bedste ved min uddannelse
Jeg var utrolig bange for, at alle mine medstuderende udelukkende var tal-nørder og asociale typer (hvilket ingeniøruddannelserne har ry for), men jeg blev positivt overrasket, da jeg hurtigt fandt ud af, at det var en komplet skrøne!
Fremtidsmulighederne med min uddannelse
Det fede ved ingeniøruddannelserne er, at man ikke nødvendigvis behøver at sidde med hovedet nede i bøgerne indtil man har en civiluddannelse. Man kan sagtens vælge at bevæge sig ud i erhvervslivet efter man har fået en diplom uddannelse.
Her kan du læse til ingeniør
Se hvor Kristoffer kan arbejde
Bliv klogere på Ingeniøruddannelserne
- Du kan vælge at læse til enten diplomingeniør eller civilingeniør.
- Diplomingeniøruddannelsen varer 3½ år og inkluderer et halvt års praktik. Herefter kan du gå direkte ud i job eller tage en overbygning til civilingeniør.
- Du kan også vælge at starte på en femårig civilingeniøruddannelse, som består af en bacheloruddannelse (3 år) efterfulgt af en kandidatuddannelse (2 år).
- Her kan du læse mere om ingeniøruddannelser i Danmark.