Louise Andersen

Tilbage til søgesiden

Louise Andersen - 27 år - Eksport og teknologi

Det vil jeg forandre

I dag findes der rigtig mange 'hardcore' ingeniører inden for deres fag (for eksempel IT), men de mangler ofte evnen til at kunne formidle deres produkt sådan, at det kommer ud til den rigtige målgruppe på den rigtige måde. Med en Global Business Engineering baggrund kan du arbejde med både det tekniske og handelsmæssige aspekt af en opgave og derved opnå den bedste løsning! Det er netop det, jeg drømmer om at lave i fremtiden!

Derfor valgte jeg en ingeniøruddannelse 

Jeg valgte udddannelsen Global Business Engineering, fordi vi ikke kun får viden om de 'hårde' ingeniørfag men også viden inden for de 'bløde' fag som sprog, økonomi, marketing, kommunikation osv. Du vælger et teknisk fokus, som enten er mekanisk eller inden for IT. Uddannelsen giver gode internationale muligheder, da det anbefales at tage et semester i udlandet. Det har for eksempel givet mig muligheden for at rejse til New Zealand på mit studie. Derudover er der mulighed for at komme i praktik i udlandet. Uddannelsen er international, hvilket betyder, at alt foregår på engelsk, og man kommer i en multikulturel klasse, da mange udenlandske studerende vælger den her retning.

Det bedste ved min uddannelse 

Det bedste ved uddannelsen har været mit praktikophold i New Zealand. Der fik jeg brugt min tekniske viden fra mit studie i Danmark. Samtidig forbedrede jeg mit engelsk og lærte en masse om kulturen, hvilket jeg har kunne tage med mig   hjem. Derudover er det super fedt at få en ingeniøruddannelse, hvor man får lidt ekstra skills i form af handel, marketing og sprog!

Fremtidsmulighederne med min uddannelse 

Med Global Business Engineering er hele verden din legeplads. Uddannelsen lægger op til jobs som for eksempel salgsingeniør, sælgende salgschef, salgschef (sales manager), teknisk leder, projektleder osv. i globale virksomheder. Når du har businessdelen med, kan du arbejde i alle slags virksomheder. Det er en kæmpe fordel. Det idelle job for en Global Business Engineer er ifølge min mening en salgsstilling i en teknisk virksomhed som eksempelvis Siemens.

Se film med ingeniører:

Social feed