Natasja Christensen

Tilbage til søgesiden

Natasja Christensen - 26 år - Bygningsdesign

Det vil jeg forandre 

Jeg vil gerne skabe et fedt fagligt netværk. Som ingeniør arbejder man rigtig tit i teams, og man kan oftest få hjælp af en kollega, hvis man sidder med en problemstilling. Og på den anden side, så kan man også ofte selv hjælpe andre. Derfor er det vigtigt at skabe en god relation til andre ingeniører, da vidensdeling er en vital del af branchen.

Derfor valgte jeg en ingeniøruddannelse 

Jeg valgte at blive ingeniør, da jeg i mange år har fundet byggeri fascinerende. Det er både det tekniske og selve arkitekturen, der fanger mig, så derfor valgte jeg at søge ind på bygningsdesignuddannelsen. Her får vi undervisning i at arbejde sammen med arkitekterne, og vi kan dermed også bedre sætte sig ind i deres tankegang. Man skal dog være opmærksom på, at det ikke er en arkitektuddannelse, så man skal have interesse i det ingeniørmæssige (matematik og fysik), for at finde det interessant. Ingeniøruddannelsen er en bred uddannelse, og man har flere forskellige muligheder, som gør det muligt selv at tilrettelægge, hvilken vej man gerne vil gå. Det var klart en af grundene til, jeg valgte at læse til ingeniør.

Det bedste ved min uddannelse 

Det bedste ved ingeniøruddannelsen er, at jeg er blevet udfordret rigtig meget gennem uddannelsen på mange punkter. Specielt i forhold til arbejdspres og faglig viden. Det er et studie, der kræver disciplin, og jeg har følt mig godt rustet til at komme ud i den "virkelige" verden. Jeg kan godt lide at blive udfordret lidt, fordi alt andet bliver hurtigt kedeligt, og jeg føler, jeg er blevet udfordret under uddannelsen og bliver det også nu, hvor jeg er begyndt at arbejde.

Fremtidsmulighederne med min uddannelse 

Jeg sidder selv i en rådgivende virksomhed, hvor jeg laver statiske beregninger og detaljer af byggerier. Med min uddannelse ville jeg også kunne få job på de fabrikker, der producerer betonelementer, og jeg vil også kunne få job på en byggeplads. Man skal ikke være bange for en ingeniøruddannelse, eftersom der er mange forskellige jobfunktioner for ingeniører.

Se film med ingeniører:

Social feed