René Sørensen

Tilbage til søgesiden

René Sørensen - 25 år - Elektronik og it

Det vil jeg forandre

Jeg vil gerne udvikle nye produkter, der kan forandre verden—eller endnu bedre, forske i nye ideér og begreber, der vil danne grunden for nye produkter, der vil ændre verden.

Derfor valgte jeg en ingeniøruddannelse 

Jeg valgte uddannelsen Elektronik og IT, fordi jeg har en stor interesse for elektronik og er computer savvy. Jeg har altid brændt for elektronik, og selvom jeg gik på STX før jeg begyndte på uddannelsen, så havde jeg gjort bekendtskab med elektronik i fritiden og igennem studieprojekter. Du kan læse diplom i Elektronik og IT eller, som er ret oplagt, fortsætte på en af kandidatretningerne, hvor du specialiserer dig mere i enten (hovedsageligt) kontrol, interaktion eller kommunikation. Lønnen som færdiguddannet er høj og arbejdsløsheden lav—men studiet kræver dedikation og en del timer, så hvis man ikke har interesse for elektronik, matematik, eller programmering, så kan dagen blive lang!

Det bedste ved min uddannelse 

Det bedste ved bacheloren i Elektronik og IT har været den gode balance mellem teori og praksis, og måden hvorpå det har givet mig indgående kendskab til elektronik. Der er ikke et stykke hardware eller software i min lejlighed, som jeg ikke allerede har eller kan fuske med. Jeg synes, at det er pissefedt at kunne hacke ens egen verden.

Fremtidsmulighederne med min uddannelse 

Man kan en hel del. Verden er elektronisk: alt fra el-tandbørster til satellitter—prøv selv at tælle hvor meget du ejer, der kører på batterier eller er tilsluttet stikkontakten! Det bliver værre endnu, for bag mange af de apparater, du møder i din verden, findes enorme informations-netværk, der i de kommende år vil eksplodere i takt med, at dagligdagens apparater bliver koblet på internettet i det såkaldte Internet of Things!

Se film med ingeniører:

Social feed