Rikke Rousing Nielsen

Tilbage til søgesiden

Rikke Rousing Nielsen - 21 år - Integreret Design

Det vil jeg forandre

Jeg vil i fremtiden gerne være med til at hjælpe andre med at løse deres problemer (i forhold til produkter og teknologier), og den her uddannelse lærer dig, blandt andet, at se nye veje og problemløsninger generelt.

Derfor valgte jeg en ingeniøruddannelse 

Jeg valgte uddannelsen Integreret Design, fordi jeg interesserer mig for udvikling af nye produkter. Det gør mig nysgerrig at tænke på, hvordan teknologien har rykket sig over de seneste år.

Det bedste ved min uddannelse 

Kreativitet. Kreativitet i lange baner. Der er på ID længere dage end ved andre uddannelser, fordi vi har (i hvert fald i starten) fire timers undervisning om dagen og derudover gruppearbejde, men man lærer utroligt meget ved at arbejde så tæt og så intenst sammen med andre mennesker.

Fremtidsmulighederne med min uddannelse 

Jeg vil enten gerne ende ud som produktudvikler eller konsulent. Men da dette er en meget bred uddannelse, kan man gå rigtig mange veje. Der er alt fra projektleder for et firma inden for off-shore boreplatformer til at forbedre produkter for Velux (som laver ovenlysvinduer). Jeg kan godt lide at kunne sige, "Jeg ved, at det vil holde, fordi det har jeg undersøgt mig frem til," i stedet for at skulle henvende mig til en, som kan finde ud af, om mit produkt er realistisk eller ej. Det er betryggende at være uafhængig på den måde!

Se film med ingeniører:

Social feed