Signe Nissen

Tilbage til søgesiden

Signe Nissen - 24 år - Aalborg Universitet

Det vil jeg forandre

Der er mange problemer at løse i verden, og et af de største i øjeblikket er helt sikkert måden, vi behandler miljøet på. Der er mange ting og mange processer, der kan forbedres og optimeres, og derudover er der også brug for udvikling af helt nye og revolutionerende teknologi, der ikke skader miljøet i samme grad. Det drømmer jeg om at arbejde med. Jeg vil gerne skabe et grønnere Danmark og sikre vores allesammens fremtid.

Derfor valgte jeg en ingeniøruddannelse 

Noget af det, der altid har motiveret mig, er at løse problemer. Om det er små, finurlige problemer som en søndagssudoku i Nordjyske eller mere komplicerede opgaver, såsom dem vi laver på skolen til daglig, så er det det, der skubber mig frem i livet. Så ingeniøruddannelsen var oplagt, fordi problemløsning er en af grundstenene i både undervisningen og faget som helhed.

Det bedste ved min uddannelse

Måske det er unikt for Aalborg Universitet, eller også måske så fungerer det sådan på alle universiteter, men noget af det bedste er helt klart gruppearbejdet. Du arbejder sjældent alene, og der er altid nogen at sparre med. Det har i hvert fald været med til at udvikle mig som person og give mig indsigt i andres synsvinkel.

Fremtidsmulighederne med min uddannelse

Min ingeniøruddannelse er meget bred, så jeg har mange muligheder. Jeg kan blive forsker eller projektleder. Eller o stedet kan jeg også specialisere mig i noget bestemt, konsultere eller noget helt tredje indenfor både fødevarer, medicin og miljø.

Se film med ingeniører:

Social feed