Er du ingeniør eller studerende?

Vil du fortælle unge, hvem ingeniører er? Så bliv en af vores profiler.

Læs mere

Susanne Hvilsom

Tilbage til søgesiden

Susanne Hvilsom - 24 år - Kemi

Det vil jeg forandre

Det betyder nok ikke så meget, hvad jeg laver, så længe mit arbejde og studie udfordrer mig hver dag, og jeg lærer noget nyt. Jeg vil helst ikke arbejde med noget, der skader miljøet, og jeg hælder mere til at ville hjælpe miljøet og effektivisere metoder, man bruger overalt, så jeg hjælper samfundet på en mærkbar måde. På en eller anden måde, så handler det altid i sidste end om gøre en forskel.

Derfor valgte jeg en ingeniøruddannelse 
Jeg valgte kemi-uddannelsen, fordi jeg ville have et arbejde, hvor jeg lavede noget. Altså i den forståelse, at jeg ville producere, udvikle eller fremstille noget. I panik spurgte jeg min studievejleder, hvad jeg skulle læse. Jeg vidste, at jeg gerne ville have et intellektuelt udfordrende job. Og der måtte gerne følge en vis jobsikkerhed og god løn med. Så derfor havde jeg besluttet, at jeg ville gå på universitetet. Da jeg forklarede hende, at jeg ville 'lave' noget, foreslog hun ingeniør og forklarede, hvad det i hovedtræk var. Og det lød perfekt.

Det bedste ved min uddannelse
Jeg læser kemi-ingeniør på Aalborg Universitet, og jeg er ikke den eneste, der siger det, men det bedste ved uddannelsen er helt klart at arbejde i grupper på et projekt. De mest spændende projekter er, når en virksomhed beder om, at vi undersøger, hvordan man løser et specifikt problem. Her får vi brugt al mulig teori fra både forelæsninger og eget studie, og så bliver vi ofte tvunget til at tænke ud af boksen. På den måde lærer vi, hvordan vi løser et virkeligt problem, og vi er med til at fremme udvikling og forskning. Der er ikke nødvendigvis noget facit, fordi vi er de første til at løse de problemer, vi løser. Derfor er det udfordrende på en helt anden måde, end når man får givet opskriften på et forsøg og kender det forventede resultat. Det er samtidig en rigtig god øvelse til når vi kommer ud i arbejdslivet, hvor man jo også ofte skal finde løsninger, ingen andre kender endnu.

Fremtidsmulighederne med min uddannelse
En kemiingeniør kan bruges mange forskellige steder. Mange fra min uddannelse vil gerne ud og arbejde med fødevarer og håber på et job ved Arla eller lignende virksomheder. Men man kan også få job ved for eksempel Mærsk eller Novo Nordisk, hvor man arbejder med dimensionering og drift af procesanlæg. Man kan arbejde med at filtrere forskellige stoffer fra væsker eller skille forskellige stoffer fra hinanden. Det vil typisk være forbedring af de metoder, der benyttes i forvejen, men det  kan også være noget helt nyt, der er brug for. Der er også mulighed for at blive professor på et universitet og forske i nye metoder til alle de nævnte ting og mere og vejlede nye studerende i deres projekter.

SE FILM MED INGENIØRER:

Her kan du læse til ingeniør

Esbjerg
AAU Esbjerg
Herning
VIA University College
AU Herning
Horsens
VIA University College
Kalundborg
University College Sjælland
København
AAU København
DTU i Lyngby og Ballerup
Odense
Syddansk Universitet
Sønderborg
SDU Sønderborg
Aalborg
Aalborg Universitet
Aarhus
VIA University College
Aarhus Universitet

Se hvor Susanne kan arbejde

NNE
Relibond
Gomspace
Steinwurf
Microsoft
DONG Energy
PJD
FMC
NNIT
Kirkholm
AU
R&D
Insero
Energinet.dk
COWI
Alectia
Universal Robots
Coloplast
AAU
HOFOR
Vestas
Chocolate Cloud
Scandinavian Micro Biodevices
Haldor Topsoe
Geo
Orbicon
Huawei
Plastindustrien
Novo Nordisk
MOE

Bliv klogere på Ingeniøruddannelserne

  • Du kan vælge at læse til enten diplomingeniør eller civilingeniør.
  • Diplomingeniøruddannelsen varer 3½ år og inkluderer et halvt års praktik. Herefter kan du gå direkte ud i job eller tage en overbygning til civilingeniør.
  • Du kan også vælge at starte på en femårig civilingeniøruddannelse, som består af en bacheloruddannelse (3 år) efterfulgt af en kandidatuddannelse (2 år).
  • Her kan du læse mere om ingeniøruddannelser i Danmark. 
Læs mere

Instagram

@instaingenior